fredag den 23. marts 2012

DPD kører i usynlige biler

DR VS DPD
Sådan kunne dette indlæg hedde. Men nej desværre ikke.

Jeg har tidligere på bloggen beskrevet en episode/oplevelse, som jeg havde med fragtfirmaet DPD.
Dette indlæg + et indlæg, som jeg har lavet på Trustpilot.dk, faldt en journalist fra DR over og kontaktede mig.
DR var ved at forberede et program om DPD. Programmet skulle vises d. 17. april, så jeg regnede mig frem til at der måtte være tale om programmet "Kontant".
Journalisten spørger om jeg vil deltage i programmet, men jeg takker pænt nej-tak til at deltage, men siger at de er mere end velkommen til at bruge min historie, som han også får fortalt og uddybet over telefonen.
Da jeg lægger røret, tænker jeg "YES - nu kan de (DPD) sgu få lov at forsvare deres lortechauffører på TV".
Men NEJ......Jeg får at vide idag, af journalisten, at de af forskellige årsager har valgt at droppe historien. Aaaaargh hva fanden sker der lige. Her har vi et firma som i stor stil pisser kunderne lige i ansigtet og så dropper DR fandme historien.

Hvem tager over nu ?
Nå.....Nu fattede DR interesse for dette latterlige firma - så mon ikke der er andre som magter at gøre noget ved det. Historien har jo i hvert fald potentiale, når de ligefrem selv etablerer kontakten.
Så nu er jeg sgu fast besluttet på, at DPD skal ha lov at forklare sig. Forklare hvordan et firma kan være usselt som tilfældet er med dem......Min personlige kamp er nu, at bringe deres metoder frem i lyset.
Hvorfor er det at mange modtagere aldrig hører når DPD ringer på døren ?
Hvorfor er det at mange modtagere aldrig ser DPD-bilen, selvom de står og holder øje. Og bagefter får at vide at pakken forgæves er forsøgt afleveret.........Kører de som de første, rundt i usynlige biler ?
Er det fucking aliens som leverer pakkerne. Aliens som bruger usynlig lyd i dørklokkerne og usynlige chauffører ?
Pis mig lige i øret
DPD er et lortefirma, som tager røven på deres kunder - BIG TIME. De leverer ikke pakkerne og påstår at de har været forgæves på adresserne....Så når pakkernes modtagere kontakter DPD og siger "øøøh der har jo ikke været noget bud og ringe på min dør" så får de bare et ligegyldigt svar fra kundeservice og får besked på, at arrangere en ny leveringsdag.
Jeg selv oplevede at min pakke forsvandt helt og at chaufføren påstod at han skam havde afleveret den - men hvor kunne han dog ikke sige....Jeg måtte efterfølgende have min leverandør til at sende mig en ny pakke (gratis). Denne dukkede iøvrigt heller ikke op - jeg måtte sgu selv køre 70 km hver vej, for at hente den. Igen påstod de at de havde været på min adresse.
Hvis man læser folks anmeldelser om DPD, inde på www.trustpilot.dk så sidder man og tænker "hvordan kan det få lov at fortsætte".

Mit tidligere indlæg om DPD kan læses her
Anmeldelser af DPD kan ses her 

Synes du også at DPD skal ha lov at forklare sig i medierne ? Så klik lige her og støt.

torsdag den 22. marts 2012

Belønning og straf - til små børn


Er du grøn, kan du få
Godt eller skidt - jeg ved sgu snart ikke.
En skole indfører et såkaldt "smiley-system" for deres 1. klasser.
Systemet går i al sin enkelthed ud på at "visualisere" elevernes opførsel dag for dag - og at belønne de "gode" og straffe de "onde".


Hver morgen, starter hver elev med, at have 4 smileys. For hver gang eleven bryder en regel - altså f.eks snakker i timen, ikke vil sidde stille osv, blir der taget en smiley fra ham/hende.
Kommer man under et vist antal smileys, så vil eleven ende oppe i det som hedder A.K.T (vistnok) - der hvor de frække unger ender når de smides ud fra timen. Kan vel sidestilles med det som vi i min ungdom kaldtes at blive sendt op på "inspektørens kontor".
Om fredagen tæller man så smileys sammen for hele ugen. Har man 16-20 smileys så er man "grøn elev" og har man mellem 11 og 15 (mener jeg det er ) så er man "gul elev". Under 12 (vistnok) så er man rød og en grumme en...
De grønne og gule elever blir belønnet - i denne uge er det med en tur i byens legeland om lørdagen.
De røde elever må pænt blive væk fra fællesskabet og har ikke lov til at deltage i disse sjove ting.

Er du rød, må du gå
Godt eller skidt ? Tja hvem gider have en unge med som alligevel bare larmer, slår og alligevel ikke kan opføre sig ordentligt. Og dog - jeg synes den er lidt svær.
Der må jo være en grund til at barnet er, som det er - der må være et eller andet som ikke er som det bør være ---- måske i hjemmet ?
Er det okay at straffe barnet og holde det udenfor ?
Mon ikke dette barn et eller andet sted, blir endnu værre, hvis han/hun ikke får lov at deltage ?
Vil dette barn ikke føle sig endnu mere "alene" end før ?
At barnet, måske som den eneste, ikke får lov at komme med, kan da kun distancere det endnu mere fra de andre.
Jeg ved ikke hvad der er bedst. Men da jeg fandt ud af at min egen datter skal i legeland og at en dreng fra klassen, ikke skal med pga systemet, så sidder jeg sgu faktisk med en ret underlig smag i munden, må jeg indrømme. Jeg kender denne dreng som ikke skal med og han er sgu egentlig en sød og go dreng - men der er bare noget han ikke helt har fattet.

Belønning og straf
Jeg forstår som sagt godt meningen, med at "belønne"......Men ser bare en masse "hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvordan" i det.
Hvordan skal barnet kunne opføre sig anstændigt, hvis f.eks alt i hjemmet er rent kaos ?
Var det så ikke en idé at sætte noget i værk, istedet for bare at "kassere" barnet og holde ham/hende væk fra de andre ?
Er belønning og straf den rigtige måde overfor børn på 7-8 år ?
I hvert fald så synes jeg ikke at et sådan system kan stå alene. Der må være noget mere i det. Hvad hjælper det at konstant fortælle hvad der er forkert, hvis ikke man også fortæller hvad der er rigtigt ? Ja jeg ved ikke helt hvor meget der sker, udover det med smileys og belønning/straf, men håber da sandelig at skolens systemet indeholder noget mere.

Det skal lige nævnes at skolen har et kæmpe overtal i indvandrere - vist helt oppe på 80%, så deres levevis er jo uden tvivl anderledes end vores.
Racistisk kommentar ? nej - men realistisk.

tirsdag den 20. marts 2012

Fingeren til modeblogs

Fingeren til jer
Modeblogs, madblogs, dagbøger, min stil, negleblogs......I dont get it og de får alle fingeren herfra. De får hermed skylden for, at jeg aldrig nogensinde har gidet læse en blog, eller gidet sætte mig ind i selve fænomenet - lige indtil for under en måned siden.


Modeblogs.....Hvordan kan der være 1 mill. danske modeblogs....Altså så omfangsrig kan moden sgu da ikke være. De må jo nærmest skrive om det samme allesammen. Eller også er det fordi ingen er enige om hvad der er moderne ? Måske det bare er "hver deres mode", altså en slags "min mode"........
Hvorfor er det lige at fordi man har været på TV, så laver man en modeblog ? Det synes jeg at rigtig mange gør faktisk.
Ja 80-90% af dem er sikkert hamrende elendige - så de sidste har vel sin berettigelse på "markedet". Men håber snart at trenden blir "nedlæg modeblogs".

Dagbogen
Hmmm man skal vel nærmest have et rimelig spændende liv, for at kunne lave en nogenlunde spændende dagbog, som også andre gider læse ? Altså, hvem gider læse "fabriksarbejderens dagbog" ? "idag suste dåserne atter forbi. 32 blev kasseret pga buler - mod 54 igår, så fremgang. Og idag var etiketterne de blå - rart med lidt forandring".
Synes det må være svært at. lave en dagbog, hvis man oplever en masse. Hele dagen går med jobs og når man kommer hjem, står den på bad, aftensmad osv - ja og så lige med at bruge 1 time på at skrive dagbogen. Altså aftenen er der ikke meget at skrive om, da den jo går med at skrive blogindlægget. Dagen er gået med arbejdet.........Så dagbogen kommer til at omhandle jobbet og er vel nærmest en job-dagbog.
Ja okay, det kan selvfølgelig også være en arbejdsløs´dagbog.
Et eksempel :  "jeg var idag til endnu et af jobcentrets møder, hvor vi sad 30 arbejdsløse og lavede krydsord for, at vise at vi kunne tænke i pressede situationer. Derefter gik turen til et andet af fagforeningens møder, hvor jeg skulle bevise at jeg siden sidste uge, havde søgt 20 af de direktør-stillinger som er slået op. Selvom jeg er uddannet ved kassen i Fakta, sker der jo ingenting ved at prøve...Da jeg så kom hjem var jeg godt træt og magtede knapt nok at tage en spiller - men gjorde det nu alligevel. Aftensmaden stod på nudler. Og nu sidder jeg så og skriver dette indlæg, inden jeg skal have en kop kaffe og derefter i min seng.......og ha endnu en spiller"...

Dagens outfit
Men de værste blogs jeg er faldet over, kan også gå under "mode-blogs". Det er de der hvor 17-årige tøser, laver et indslag som hedder "dagens outfit". Altså for fanden da. Deres månedlige tøjbudget er på 50,- , så det er jo fandme som at lave et bil-magasin hvor man bruger 15 år gamle biler......
Tøserne står der med trutmund og tager billeder ind i spejlet, hvor de står og modellerer i deres H&M kollektioner fra sidste sæson, eller det som er endnu værre.
Bevares, disse unge piger skal selvfølgelig også have lov.....Men aaaaaaarrgghh i får sgu lige en svada herfra.
Negleblogs....Ej hallo......."Dagens negl", "Dagens neglefidus".......Eller "Dagens nedgroning" ? Kom nu bare ind i kampen og forlad nettet, capice.
Ja hvad kan jeg sige - JEG ER EN MAND.........Der er vel også ting mænd ikke forstår ?

De gode findes også
Indtil for en måneds tid siden, havde jeg aldrig læst en eneste blog. Når jeg tænkte "Blog" så var det altid modeblogs o.lign jeg tænkte på - og derfor har hårene altid rejst sig ved tanken. Tror jeg har fået den tanke fra min tid på Trendsales, hvor der konstant linkes til de forskelliges blog "se lige min nye blog".
Nu gav jeg det så en chance, da jeg selv besluttede mig for, at oprette en. Mine tanker var egentlig bare, at jeg ville oprette en blog hvor jeg kunne sidde og skrive lige hvad der faldt mig ind uden at tænke så meget over hvordan jeg skrev det og jeg havde egentlig ingen intentioner om selv at læse andres.
Men jeg kiggede alligevel rundt og faldt over flere som jeg faktisk synes er ret gode.
Jeg kan godt lide de blogs hvor skribenten har noget på hjerte og er kritisk og hvor han/hun skriver på en "lige ud af posen" måde og hvor man kan fornemme at der er andet end kød mellem ørerne.
Jeg kan lide hvor skribenten beskriver sine iagttagelser om forskellige ting - også gerne små og egentlig ubetydelige ting.
Jeg kan lide det, når det ikke er så pisse selvhøjttideligt og hvor tingene er skrevet med et glimt i øjet.
Jeg kan lide det råt for usødet, men gider til gengæld ikke, hvis det konstant er bræk og intet andet.
Jeg har fundet nogle stykker, som jeg dagligt besøger og som kan få smilet frem - både på den gode og den "djævelske" måde......Nogle hvor jeg tænker "ja for fanden - giv dem endelig en lussing" eller "haha ja for fanden - godt set".
Mine yndlingsblogs er dem som står ude i højre side. De formår at få mig til at tænke ---- Ja det er faktisk muligt ;-)


søndag den 18. marts 2012

Den lille forskel. Er ganske enorm

Den lille forskel, er jo ikke så lille endda.......Jeg mener selvfølgelig forskellen på mænd og kvinder.
Det er jo ikke helt forkert, når man siger "Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus".

VS 


*Hvor kvinder bitcher og bærer nag i evigheder, siger mænd "fuck det. Han er bare en idiot", og går derefter ind og tager et slag pool med idioten.
*Kvinder vil gerne høre mandens mening - sålænge den er det samme som hendes, hvor mænd er ligeglade med konens mening.

VS 


*Kvinder spørger altid "hvordan er min røv i disse bukser", men blir fucked, hvis manden siger "den er grim", hvor mænd er ligeglade med konens mening om hans påklædning.
*Kvinder påstår at de multitasker bedre end mænd. Hvorfor fanden ligner køkkenet så et bombekrater når de har lavet mad. Mænd vasker op mens de laver maden - hvis de laver mad, vel at mærke.

VS 


*Kvinder elsker at konkurrere indbyrdes. Hvor der er mange kvinder, er der masser af intriger og ballade. Mænd er næsten 100% modsat og drikker en bajer med hvem der nu lige står ved siden af.

VS 

*Kvinder køber økologisk, for at redde verden og for familiens og egen sundheds skyld . Mænd køber det for, at imponere den sild som sidder ved kassen i supermarkedet.

Og jeg kunne såmænd blive ved.

Heldigvis er min kone ikke som kvinder er flest.......Havde hun været en mand, var jeg sikkert blevet homo for, at få fat på hende/ham.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min kone af og til, slår vejen forbi bloggen her.