lørdag den 14. april 2012

Se dig for....Når bilen skal laves

Hurra for forskellen.

At der er gigantisk forskel på værksteders timepriser er en kendt sag.......At der er ligeså stor forskel på hvor lang tid de tager om at ordne bilen, er også kendt. At kvaliteten svinger er vist heller ingen hemmelighed.
Men at 2 mekanikere, som er medlem af den samme kæde/gruppe/organisation har både forskellig garantiperiode på arbejde + dele og timeløn, undrer mig da en smule.
Når jeg skal indhente tilbud på et stykke arbejde, bruger jeg gerne Autobutler.dk . Man indtaster blot hvad der skal laves og så kan mekanikere byde ind med deres tilbud.


Mit sidste tilbud gik på at jeg skulle have justeret ventiler og jeg fik 4 tilbud. Priserne varierede fra 475,- til 1460,-, altså en forskel på hele 985,- for en ting som ikke engang tager 1 time at lave.
De 2 dyreste tilbud kom fra 2 mekanikere som begge er med i "Automester" - de var på hhv. 998,- og 1460,- - altså en forskel på 462,-. Og sjovt nok så gir mekanikeren som vil have 998,- 24 mdr. garanti på både dele og arbejdet + at de tilbyder en lånebil, mens arbejdet står på. Den dyre til 1460,- gir 12 mdr. garanti på både arbejde og dele, men bruger de samme reservedele. Derudover så er der ikke nogen lånebil.

De 4 tilbud kan sammenlignes her :
475,-. Garanti på dele og arbejde : 36 mdr. Ingen lånebil. (Mekopartner)
536,- Garanti på dele (samme dele som Automester) og arbejde : 24 mdr. Tilbyder lånebil (Hella Service )
998,- Garanti på dele og arbejde : 24 mdr. Tilbyder lånebil. (Automester)
1460,- Garanti på dele og arbejde : 12 mdr. Ingen lånebil. (Automester)

Altså den næstbilligste bruger samme reservedele som den dyreste, som er 924,- dyrere og gir samtidig 3 gange så lang garanti for både arbejde og dele.

Samlet set, så er den dyreste også den som gir den korteste garanti, på både arbejde og reservedele. Og de tilbyder heller ingen lånebil.

Se dig for

Sååååå ja - kig jer lidt omkring, når i skal have bilen lavet......
Og sørg ALTID  for at få en fast pris INDEN arbejdet påbegyndes. Ofte er dem med lavest timepris også dem som tager længst tid om arbejdet - så prisen ryger alligevel op på samme niveau. Så få altid prisen, inden du sender bilen afsted.

tirsdag den 10. april 2012

E-rygning

E-rygning er vejen frem

E-rygning - at suge i en "dampsmøg" er kommet for at blive - og jeg gør det også selv med stor nydelse.
I lange perioder ryger jeg ikke andet end damp - men nogle gange så strejker maskineriet og jeg må igen ty til smøgerne, indtil en ny "damper" kommer med posten. Men når "damperen" fungerer, så er det ingen sag, at nøjes med den.


Der er mange fordele ved e-rygning :
*Der er et hav af gode smagsvarianter.
*Man indtager ikke kulilte, benzen, tjære + et par tusind andre ting, som er i rigtige smøger.
*Til forskel fra en smøg, så ryger den ikke sig selv op.
*Prisen er for mit eget vedkommende et godt stykke under hvad det koster at ryge rigtige smøger.
*Man slipper for klamme stinkende askebægre.
*Man kan ryge hvor man vil....Eller nej, det kan man nok ikke. Mange steder er vist begyndt også at forbyde e-rygning, da der jo kommer røg (damp) fra dem.
*Jeg føler mig dårlig om morgenen, hvis jeg dagen før, har røget f.eks 10 smøger. F.eks så har jeg hovedpine. Dette er ikke tilfældet, når jeg damper.
*Hvis du er villig til selv at blande dine nikotin-væsker, så kan du spare i hvert fald 75% ifht hvis du køber dem færdigblandet. Tjek www.Pink-mule.com som er det billigste sted jeg kender pt. Og servicen er i top.

Kom nu Danmark

Når alle disse fordele er nævnt, så kan det samtidig undre mig at nikotinvæskerne endnu ikke er lovlige at forhandle i Danmark. Men det kan måske tænkes, at Sundhedsstyrelsen gerne vil se virkningerne på længere sigt, inden de tillader det. For hvem ved, hvordan det påvirker kroppen gennem eks. 10 års brug ? - det gør vist ingen. Men heldigvis er det let at finde udenlandske forhandlere på nettet.
Der findes et hav af forskellige "damp-modeller" og jeg bruger selv den, som hedder "Tornado Tank" - er dog fra dags dato gået over til den nye udgave, som hedder "Ego-c" - et superlækkert produkt. Den ligner ikke en smøg, men gir en rigtig god damp og ligger godt i hånden, når man har vænnet sig til størrelsen ( er jo noget større end en smøg ).
Kan klart anbefale at "dampe" frem for at ryge smøger - og jeg kan ikke forestille mig, at det er mere skadeligt, end rigtige smøger.