fredag den 6. april 2012

Legalisér hash

EkstraBladets korstog.

Legalisér hash.....Rend mig !!

Efter at et fjols har stillet sig frem i pressen og fortalt at han på bestilling, sender hash med posten, raser debatten om at lovliggøre hash, endnu engang - i hvert fald på Ekstra Bladet, som gerne gør sig mere eller mindre til bannerfører for kampen om at få det lovliggjort. I hvert fald så sletter de indlæg, hvis der skrives at pusheren er en idiot. Man må derimod gerne kalde hinanden for idioter, kælling osv - men bare du ikke nævner pusheren. Tydeligt at EkstraBladet gerne ser hashen lovliggjort.
På "Nationen" som det hedder derinde, sidder den ene mere lamme hashryger end den anden og prøver at overbevise folket om, at det i hvert fald ikke er skadeligt at ryge hash, ved bl.a at linke til den ene artikel efter den anden. Sjovt nok så er det i de fleste tilfælde, artikler skrevet af hashrygere og artikler som befinder sig på diverse hamp-fora. Den ene er dummere at høre på, end den anden - og naaaj de har da hvert fald ikke taget skade og de oplever da hvert fald ingen problemer ved, at ryge hash hver eneste dag.
Dyb benægtelse vil jeg kalde det.
Måske disse skulle prøve at lade være med at ryge i bare 1 uge så og så se om de har et problem.

Skab din egen virkelighed

De hyppigste argumenter de bruger i deres korstog for legaliseringen er "alkohol er farligere", "vi får mindre kriminalitet ved at lovliggøre det" og "det er ikke bevist at det er skadeligt"
*Men nu er det bare således at når man sætter sig for at ryge en pibe, så er det fordi man vil opnå en rus. Men åbner du derimod en flaske vin op til maden, eller knapper en bajer op, over hækken til naboen, så er det ikke rusen man søger....Og vil man være i en rus hver dag, så bør man da nok lige tjekke op på hvad det er der gør at man ikke magter at se verden, uden at skulle være i en tåget osteklokke.
*Og mht kriminalitet, så tror jeg nu nok at de kriminelle som scorer kassen på hashen, nok skal finde andre ting at kaste sig over i stedet. Så den med mindre kriminalitet, tror jeg sgu ikke på.
*At det ikke er bevist, er jo en sandhed med modifikationer. Man kan jo finde præcis den sandhed, som man synes passer bedst til sit temperament. Er du hashryger og i benægtelse, så søg dog sandheden i artiklerne som står på hashryger-hjemmesiderne - så skal du nok få medhold i, at din rygning er til dit eget bedste......

Ja vi har mange alkoholikere i behandling - men alkohol kan altså også købes på hvert gadehjørne. Men vil nu alligevel vove den påstand, at der er lige så mange i behandling for hashmisbrug. Og når man tænker på at der nok er 10 gange så mange der drikker alkohol som der er folk der ryger hash, så er det da bevis nok i sig selv om, at hash skaber problemer ?

Nej hash er da ikke skadelig

Men jeg behøver ikke lange artikler fra tidsskrifter for, at se at hash er skadende. Jeg kan bare kigge på mig selv og de hulens masse knægte, som jeg selv røg med hver dag, for ca. 20 år siden.
Lad os sige at vi var 50 stykker. 35 af os tog efter noget tid, skridtet videre og begyndte med de hårdere ting og måske 15 af dem er ikke længere i live idag. Af de 20 overlevende har måske 5-10 formået at få et job og en tålelig tilværelse. De andre sidder stadig og ryger og har ikke været på arbejdsmarkedet - andet end når de er blevet sparket derud. De sidder stadig og isolerer sig med deres chillum.
Af de 15 som ikke gik videre til hårdere stoffer, ryger de 10 endnu og har endnu ikke formået at holde et arbejde eller at skabe en familie, eller noget andet stabilt.
Tallene er hevet lidt ud af luften, men jeg tror faktisk at de passer ret godt, hvis jeg skal være ærlig.
På et tidspunkt, blev jeg træt af at hoste store sorte klumper op om morgenen - og træt af den samme rus. Så jeg bevægede mig via benzodiazepiner og amfetamin over til heroin. Og jeg så utallige flere gøre det samme. Så hvorfor skulle det være så meget anderledes for andre ?
Jeg ved godt at det ikke er sådan det går for alle - men hvorfor "satse" og lovliggøre endnu et stof ?
Jeg tror ikke at hash har gjort meget godt, som stof - udover at lægge låg på følelser og problemer - så hvis det er det man vil, så er hash en glimrende løsning. Men bare husk at problemerne stadig er der.

Hash er ikke skadeligt.....Øøøøh nåda......Men ja - det er nemmere at prøve at få noget legaliseret, så man kan fastholde sig selv i troen om, at man ikke har noget problem.
Tag jer nu sammen. Ryger man hash dagligt, så skriger det sgu da til himlen at man har et problem. Der er noget der gør at man har brug for konstant at sidde i en rus. Gør dog noget ved det, i stedet for at råbe på legalisering af "grydelåget"

Jeg arbejder i dag på en døgnbehandling for misbrugere og møder hver dag, mennesker som har problemer skabt af hashen. Voksne mænd som sidder i skilsmisse ovs pga deres hashrygning. Unge mennesker som sidder derhjemme og ikke har andet end deres "ryger" som ven. Og ja, jeg er også godt klar over at vi her kan tale om "hønen og ægget".

Jeg husker tydeligt hvordan vi sad 5-10 gutter og røg og bildte os ind at vi var åh så sociale. Men hmmm hvor socialt er det lige, når det eneste man siger til hinanden er "hvem mixer ? ". Vi sad godt nok sammen og så tv, men vi sagde jo ikke en skid til hinanden - vi sad bare i hver vores lille osteklokke og kæmpede sikkert med hver vores lille dæmon. I hvert fald så havde ingen af os andet, end vores "hyggelige" tv-aftener.

Spørger man mig - som selv har brugt hash rigtig meget og som har set mange hundrede, som bruger hash - så har hash aldrig gjort noget godt. Den sløver og får folk til at forsumpe. Det den gjorde for mig var, at lægge låg på en masse problemer - men den fik dem da ikke til at forsvinde.

Jeg tager ikke alle over en kam, og ved også godt at nogle kan fungere når de ryger. Men desværre ser jeg bare for ofte det modsatte. Folk blir sgu som zombier, når de ryger.

Hyklere

Sjovt at se hvordan hashvragene pibler frem inde på "Nationen" på EkstraBladet og råber op på en legalisering og nærmest hylder ham fjolset ved navn "Cutter" som sender hash til folket, via PostDanmark. Det er de samme som sidder og bræger om at kriminelle skal tage deres straf osv. Men lige pludselig, så er emnet hash, hvor de selv er en del af kriminaliteten - og så er det pludselig bare en legalisering som er vejen frem. Tag jer dog sammen og åbn jeres små slørede øjne.
Men nå det er en anden snak - som jeg måske tager op på et tidspunkt ;-)

6 kommentarer:

  1. Nu findes der jo både god og dårlig hash. Endelig kan man ryge planten ren, så man har en chance for at vide HVAD det rent faktisk er man ryger.
    I forlængelse deraf vil jeg sige, at jeg ikke tror at Canabis alene er årsagen. For meget og for lidt af alting er fordærvende. Det gælder både hash, alkohol og sukker.
    Jeg kender folk på begge sider af hegnet. Folk med store vanskeligheder som følge af hash og folk der vitterligt ikke har problemer som følge af deres rygning. Dog vil jeg her indskyde, at der viser sig en tendens til, at de der HAR problemer, ikke holder sig til canabis alene. Der ud over tror jeg at misbrugsproblemer handler mere om årsagen til misbruget end om det stof der misbruges.
    Og ja ! jeg mener at man bør legalisere det.

    SvarSlet
  2. Det er en kompliceret diskussion og jeg er nok mest FOR en legalisering
    - men jeg er jo også bare et gammelt hashvrag ;-)
    Kender iøvrigt den omtalte pusher mere end udmærket og grunden til at han har fundet på denne fidus er fordi han har lagt sig ud med hele Staden...

    Men jeg kom egentlig herind (sorry, er ikke den store læser haha), fordi jeg ville spørge dig, om du er BadNews fra Tv2 eller om det bare er mig, der har misforstået noget? :D

    Ellers fedt layout herinde...

    SvarSlet
  3. Hey Sarkastikum...
    Nej jeg er vist bare "Bad news" generelt :-))) Men nej, har aldrig været inde på TV2...

    Ja diskussionen er ikke så ligetil - enig. Så jeg tager jo udelukkende, efter hvad jeg selv har oplevet hash gøre ved mig - og så alle dem jeg har kendt gennem tiden...Men har da selvfølgelig også set nogle som klarer sig okay med et forbrug - dog ikke særlig mange og hvis man kigger ordentligt efter, så har de vist i virkeligheden heller ikk meget udover hashen hehe....

    SvarSlet
  4. - og så må vi jo ikke glemme dem der går afsindigt stille med dørene fordi det nødigt skulle ud i pressen at de i ny og næ tillader sig selv at indtage et stof, der længe før mennesket opstod her på kloden, af naturen blev designet til at passe ind i vore synapsekløfter i hjernen. I øvrigt et unikt et af slagsen, hvis lige kun findes meget få steder på kloden. Bl.a. i chokolade. Måske problemet mere er menneskets manglende evne til at administrere stoffer generelt..... - og ønsket om at administrere hinanden.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Er nu ret overbevist om at det kun indtages af 1 eneste grund - rusen.....
      Hvor det stammer fra og hvornår, er jeg ligeglad med - vi skal jo heller ikke ind på en legalisering af kokain.
      Jeg ved hvor påvirket man blir og det er jo også tydeligt at se. Og at være påvirket kan man jo ikke ligefrem kalde "sundhed".
      At "stoffet" indeholder noget godt, er jo fint -----hvis ellers man er syg....Morfin er også et lægemiddel, men det betyder ikke at det er okay at tage heroin, heller.
      Jeg vil aldrig gå ind for at lovliggøre flere rusmidler, da de aldrig har gjort noget godt for nogen - med mindre man jo lige fejler den sygdom som det kan kurere....
      Og krydser fingre for at jeg aldrig skal være den som kommer til at arbejde med en hash´er som jeg skal kunne stole på med eks maskinbetjening osv. De er jo sløve som jeg ved ikke hvad.....

      Slet
  5. Men igen.....Jeg er ligeglad med dem som ryger det en sjælden gang imellem - altså hvis det var lovligt og de ellers kunne holde sig til den sjældne gang. Men dem som ryger hver dag og flere gange om dagen, skulle sgu søge behandling.

    SvarSlet