lørdag den 3. marts 2012

Taktiske Blachman ? Blot en teori.

Blachman sendte sine egne hjem.


Taktisk ?
Var det taktisk, da Blachman valgte at tage ordet, foran Cutfather og stemme sine egne piger hjem ? Altså Cutfather kunne jo i realiteten have stemt Morten Benjamin hjem - men det fik han ikke muligheden for.
Var det fordi at Blachman udemærket godt vidste at Cutfather ville stemme pigerne hjem, at han valgte at bryde ind og tage ordet før Cutfather ? På den måde kunne Blachman bruge "jeg tænker kun på musikken og ikke på hvem der udfører den" , og derved vinde noget respekt mange steder og samtidig skabe en masse overskrifter og lidt
"virak" omkring det hele. Med andre ord - hans person kommer endnu mere i fokus.
Og det at han nu kun har 1 gruppe tilbage, bl.a pga. at han selv smed håndklædet i ringen for sine egne, vil måske i næste program give lidt goodwill fra de andre dommere, som så ikke vil lade ham miste den sidste gruppe, hvis det skulle komme så vidt at de ryger ud i "om-sang" til sidst - hvilket jeg iøvrigt ikke tror sker.
Jeg tror at Cutfather ville ha stemt pigerne hjem - og det tror jeg også at Blachman vidste - så han valgte at komme Cutfather i forkøbet og på den måde samtidig redde lidt af stoltheden og skabe lidt ravage omkring det hele.

Byttet plads
Anyway - jeg synes at Morten Benjamin er for nedadgående. Siden live-programmerne er han kun blevet kedeligere og kedeligere. Hvis jeg satte en CD med ham, på anlægget, ville jeg uden tvivl være faldet i søvn inden den var halvt færdig.....Han var en af mine klare favoritter efter 1. live-program, men nu er han dernede hvor jeg godt synes at de kan sige farvel til ham.
Pigerne Tandberg & Østenby, var for opadgående og er blevet bedre og bedre for hver live-program.
I starten gabte jeg kæberne af led over dem og især da de fremførte Britney-nummeret "Toxic" - hooooold da kæft hvor var det helt ekstremt kedeligt. Men i kraft af at de er vokset ret meget de sidste par uger, så havde de hos mig, overhalet Morten Benjamin i popularitet....Men nu er de ude - skidt pyt.



Ny favorit
Hvem er nu favorit til at gå hele vejen ?
Tja, jeg synes at Blachmans sidste "gruppe", bestående af Nicoline Simone og Jean Michel har en rigtig god chance for at gå hele vejen. De virker ret sikre på scenen og gør det kanon sammen. Så ja, de er mine favoritter.....Ved ikke helt om jeg tror på at de er hvad danskerne stemmer på, men jeg synes at de har X-factor, hvis nogen har det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar