Ny likvidering
Så er der gang i den igen.....
Rockere eller folk med rockerrelationer, som likviderer hinanden.
Denne gang er det gået udover pusheren, som i sin tid var indblandet i Rigmor Zobel - sagen.
Han blev likvideret med 4 skud i morges, i døråbningen til sin lejlighed.
Disse rockere fylder sgu efterhånden ret meget i stort set hele landet - og ikke mindst i medierne.
Hvorfor er det lige at disse samlinger ikke kan helt forbydes ?
Nåja man kan vel være glad for, at det i det mindste er dem selv de er igang med at udrydde. Så får vi da ryddet op i den bunke af mindrebemidlede individer. Men desværre så kommer der bare nye til, hver gang nogen blir begravet.
Antidepressiver
Synes det er lidt sjovt, at disse seje fyre meget ofte er personer som er på antidepressiver.
Ja jeg tror sgu også at jeg selv ville blive ret paranoid hvis ikke jeg vidste hvornår der ville flyve en håndgranat gennem vinduet, eller om bilen ville eksplodere når jeg drejede nøglen.
Men de er jo så seje - så hvorfor har de så stort et medicinforbrug ?
Ved ikke hvor jeg har det fra, men kan bare huske at jeg læste det engang - altså det med deres forbrug af diverse antidepressiver.
Respekt/frygt
Hvad er det egentlig de får ud af at sprede frygt ?
Er det fordi de har dårlig selvtillid og lavt selvværd, at de altid er i flok ?
Kender de forskellen på respekt og frygt ? Tror de at folk respekterer dem, når de flytter sig på gaden ? ---- ved de ikke at dette nærmere er frygt og fordi de ikke gider deres lort ?
Men ja. Kan man ikke blive accepteret for den person man er, så kan man da altid påtage sig en rolle og se om man ikke kan score lidt respekt på facaden. Og går den heller ikke, så kan man bare blive rocker og sprede lidt frygt i stedet for.......Så kan man da noget.
Bange ?
Gad vide hvordan de egentlig har det, når de er alene om aftenen ?
Mon de farer sammen, når de hører døren i opgangen gå, midt om natten ?
Mon de skider i bukserne, hvis man fyrer et kanonslag af, foran deres vindue om natten ?
Mon ikke de ofte synes at det er nedern at de ikke kan tage en rolig aften på en restaurant sammen med en pige uden, at vide sig sikker på om de kan sidde der i fred ?
Hvordan mon det er, at man overfor sine såkaldte "brødre" ikke kan vise hvad man føler, uden at man er en tøsedreng ? Jeg mener - hvor fedt er det at man altid skal have en facade på, som viser at man ikke er bange, ked af det, eller at man er i besiddelse af følelser ?
Broderskab ?
Er det det såkaldte "broderskab" der gør, at de søger ind i klubberne/banderne ?
Er det et manglende tilhørsforhold ?
Men hvor meget er dette broderskab egentlig værd, når alt kommer til alt ?
Jeg har da tit hørt om medlemmer som ikke får lov at "smutte" uden først at skulle betale en formue osv.
Er det dét man forbinder med venskab/broderskab ?
Er man i virkeligheden ikke bare "brødre" sålænge man er 100% enige med hinanden og gør som "lederen" befaler ? Ergo er der kun plads til "lederens" vilje, og alle andre er bare en form for lakajer, som render ærinder.
Rockere har altid undret mig. Jeg vil sgu personligt hellere accepteres og respekteres, for den person jeg ér og ikke for den person, som jeg lader som jeg er.
Forbyd disse ulovlige samlinger og tving dem ud på arbejdsmarkedet..De må jo kunne et eller andet - om ik andet så pakke ledninge-clips...
Måske man skulle foreslå TV3 at de kunne lave et nyt reality-program, kaldet "Rockerne" hvor det i al sin enkelthed går ud på at deltagerne skal plaffe hinanden i smadder.
Gad vide om ikke mange af dem ofte tænker "Fuck man - dette er sgu ikke lykken".