onsdag den 20. juni 2012

En nation af stavespassere.

Vil med det samme slå fast at dette indlæg ikke er lavet for at jorde ordblinde.......Det er vist mere lavet for at jorde den almene stavespasser - for dem er der da vist ved at være ret mange af efterhånden.
Nu lever vi i den digitale tidsalder, hvor en stor del af livet leves på nettet - --- ja det er sgu da i grunden sørgeligt i sig selv - men sådan er det nu engang. Og når nu man er meget på nettet, så kan man jo ikke undgå at lægge (ikke ligge) mærke til hvor ringe folk staver - specielt fordi jeg selv er 100% perfekt og aldeles uden nogen som helst fejl.....
På Facebook, på diverse fora, i mails osv....Folk staver af LORT. Og folk kan ikke hitte rede i endelser, nutid/datid osv......
Læs nedenunder og tag ved lære......ja hov forresten - husk ham i skolen er en lærer og ikke en lære. Men hvad lærer han/hun fra sig ? Hvert fald ikke stavning......Eller er folk bare blevet "dummere" eller mindre "lærenemme" end de var for år tilbage ? Eller er det mon fordi at man bare er blevet fuldstændig ligeglade med med stavning og ikke ser det at kunne stave, som særlig relevant ?


"Jeg for" - NEJ det hedder "Jeg får" din spade......
"Jeg syntes" - nej det hedder "jeg synes" , med mindre vi taler datid.
"Jeg kommer sener" - hvad gør du ? Mener du ikke "senere" ?
"Irreterende" hedder "irriterende"...Men denne laver jeg selv - indtil jeg ser det skrevet :-)))
"Jeg skal ud og spise" -Ja så skal du både ud + du skal spise...Det mest almindelige er  "jeg skal ud at spise".


"Sikket flot billed" - Nej det er et billede !
"Min ynglings-ret" - hmm makabert.....Håber du mener "yndlings-ret"
"Det er sku for dårligt" - nej nej, det hedder "sgu" og er sammensat af "så Gud"...."Sku" opstår af "skulle".
"Jeg lagde og sov" - med mindre du lagde æg + sov, så hedder det altså "jeg lå".
"Jeg krydser finger for dig" ------ imponerende at kunne krydse en enkelt finger...Prøv 2 fingre næste gang.
"Jeg køre i min bil" - Nej du "kører i din bil"
"Jeg har fået afvide" --- af hvide ? Eller har du fået "at vide" ?



"Gjordt" ----- Den gode gamle "Den som staver D i gjort, han skal ha sin ende smurt.
"Posetiv" ----- Et stativ til skraldeposen ? Tror du mener "positiv".
"Jeg har ondt i mit hovede" ----- Nej du har formentlig ondt i dit hoved.
"Dum som et brædt" ------ Nej det hedder "bræt"
"Du ved udemærket" - at det hedder "udmærket" ;-)
Lykkes og lykkedes. Kender du forskellen ? Fremtid og datid ? Nutid og datid ?

Nå jeg hare ike fler i hovedet lie nu, men smidder lit fler op sennere........:-)))

Der findes et hav af stavefejl, som er til at krumme tæer over, men jeg blev sgu lige blank, da jeg skulle lave indlægget.
Smid gerne "stavefejl" i kommentarfeltet nedenunder......Bare ikke fejl du finder i mine indlæg- haha.

9 kommentarer:

  1. azzå du bar for nitten azzå.
    der R lizzom nåd der hedder sms sprog og talesprog, ikk spazzr? .....
    Var der engang en der sagde til mig. Det var cirka i dét øjeblik, jeg opgav min art.
    Man kan sige, at jeg blev "BEKRÆFTIGET" i mine værste bange anelser (bare for ikke at skrive bangeste) om, at menneskeheden står overfor sit endeligt. Så jeg har valgt at nøjes med at krumme tæer første gang jeg observerer, at uretstavning er det nye retstavning og at en bjørnetjeneste er at gøre en anden person en STOR tjeneste (som den venlige bamsefar man er). I øvrigt hedder det nu forfordelt, når man har fået mere end andre..... jow jow.... for man har jo fået FORDELEN FORud for alle andre. Jeg har en fornemmelse af, at det der hælder grus i smøreolien her er, at vi automatisk får associationer gående på en eller anden tyggegummignaskende tøs, der går mere op i neglelak og lipgloss end at forstå verbernes korrekte endelser og i øvrigt irriteres gevaldigt over, at man ikke bare kan ændre den slags ååååndzvage (bare for at stave det, så de også selv kan læse med) regler. Men jeg kan sgu godt forstå, at mange, især udlændinge, har svært ved at arkivere ord med bogstaverne v, i og S i rette folder.
    Det var ganske vist, at manden vist havde vist sin tante, hvad hun altid havde vidst. Vist, omend noget vissent, viste hun ham hvis visdom var hvis.

    SvarSlet
  2. Hahahaha godt så :-)))
    Ja der var jo lige endnu et par glimrende eksempler....
    Vist/vidst,viste/vidste, bekræftiget/bekræftet...
    Skræmmende,,,,,,skræmmende.......

    SvarSlet
  3. Give me a break (I Give må man brække sig) ;-) Sdavning er overvurderet...... (det er antallet af punktummer, kommaer og udråbstegn også). Det skal misbruges!!!!

    Just kiddin'. Jeg har lagt mærke til de samme ting, og der er rigtig mange der laver de samme fejl - gad nok vide, om de har haft samme læreR i folkeskolen?! :-)

    SvarSlet
  4. Eller slet ikke haft nogen lærer overhovedet hehe.....

    SvarSlet
  5. Inu=endnu,masage,masere,sterinlys,det må du gern,hovedepude,deilit,daj-dejg-dej-dig,talerken,hejjjjj,diggggg osv,vakt-vagt,interasse,tær,najle,ciggeratter,olje.jorbær,intraseret,rykken=ryggen,gøre forskæld,toalet,plastik,skruge fast,kulepen,træler,boedet hos,sjonalist,engler,krys i kalnderen,tæltplas,asgebæger,konvelut,grasplæne,snejl.
    Bare nogle få af dem jeg kan huske at have stø(d)t på på min vej ! :-)

    SvarSlet
  6. Ja puha Jesper.....Mange af disse er jeg godt nok også rendt på, i mine år på diverse fora GGGGG

    SvarSlet
  7. Nogen gange sys jeg freksempel at det er trælst at sku ramm tasterne ornligt men jeg bliver også irriteret når folk ikke kan stave... Kan man overhovedet tillade sig at blive det??? (spørger jeg så mig selv)

    Fed blok ellers;-)

    Gæt en profil..

    SvarSlet
    Svar
    1. Om man kan tillade sig det...Tja det bestemmer man vel selv om man kan. Altså det er jo ikke sådan at vi opsøger vedkommende og banker ham/hende, eller smider brandbomber mod vedkommendes hus ---------- Endnu i hvert fald, hehe.

      Slet
  8. arhhh... vi kan vel alle få en "dårlig dag på kontoret";)

    SvarSlet